
Vi har gennem 50 år specialiseret i opførsel af fritidshuse, hvilket giver dig en enkelt og let byggeproces.
Når vi bygger et Lilje-hus er det altid med udgangspunkt i dine ønsker og krav til et sommerhus. Med inspiration fra vores standard hustyper, kan vi tilpasse huset sådan at der opfylder dine drømme. Uden at vi går på kompromis med kvalitet, godt håndværk eller æstetik. Fra start til slut er du i trygge hænder, og med et team af erfarne tømrere, bygge- og projektledere, garanterer vi et trygt og gennemprøvet forløb.
Find din hustype
Når du først har beslutte dig for at bygge et nyt sommerhus, begynder en rejse hvor du skal lade dig inspirere og søge information om de mange muligheder der er, når du vælger et typehus. Her besøger du typisk vores hjemmeside, sociale medier, vores udstillingshuse og forhåbentlig finder du frem til det hus, der passer lige præcis til dig og din byggegrund. Det er også på denne del af rejsen du kommer til at snakke med vores byggerådgivere, som rådgiver dig i valg af hustype og senere placering af huset på grunden. Det er her I slår de første streger på drømmetegningen.
Individuelt typehus
Ja, det kan måske lyde lidt spøjst med et individuelt typehus. Der kan være mange ønsker til et nyt fritidshus, derfor finpudser og tilpasser I sammen med byggerådgiveren huset, sådan at dine ønsker bliver opfyldt. Det kan være alt fra at tilføje ekstra kvadratmeter til at fjerne udhæng eller noget helt andet. Andre gange passer huset bare perfekt, helt uden ændringer. Begge dele er helt normalt.
I kommer også til at snakke om en konkret hustype. Lilje-huse er designet til at følge døgnets rytme, og derfor passer nogle hustyper bedre til fx sydvendte grunde og andre til huse på nordkysterne. Alt dette har vores byggerådgivere stor ekspertise i, og sikre dig den meste optimale udnyttelse af din grund. I samarbejde med tegnestuen udarbejder byggerådgiveren en plantegning, 3D-tegninger og ikke mindste et tilbud på netop de ting I har aftalt sammen.
Starten på et godt samarbejde
Hvis du vælger at gå videre med os som byggefirma til dit nye sommerhus, så er næste skridt at vi afholder et grundmøde. Her skal vi ud og kigge på din grund, hvor vi også sætter huset af. Sådan at du kan få en fornemmelse for husets omfang og placering af rum. Vi indhenter oplysninger om grunden, og forbereder os grundigt, sådan at vi bedst muligt kan udforme den endelige entrepriseaftale.
Byggeriet
Når vi har indgået entrepriseaftalen, sættes der gang i en helt masse ting. Vi sørger for myndighedsbehandling, støber fundament, og går i gang med byggeriet, så snart fundamentet er klart. Der går typisk mellem 14-18 uger, fra start til aflevering af det færdige sommerhus.
Herefter er det blot at nye tiden i dit nye sommerhus – et frirum der er helt dit eget.