Veldesignede sneakers har skabt klassikere og fælleskab

Design er et omfattende begreb. Mere eller mindre alting er designet. Der er lagt kreative tanker i en proces, som har resulteret i et produkt. Den kreative proces har krævet til- og fravalg af det ene og det andet. Der er taget beslutninger om farver og farvekombinationer. Hver eneste beslutning har været med til at skabe det endelige produkt. For nogle designere er det et mål at skabe et unikt brand, som kun de rigeste har råd til. Et eksklusivt mærke, som alle drømmer om at eje noget fra. For andre er drømmen og ambitionen at designe tøj, som bliver solgt til menigmand og kvinde. Tøj som sælges i alle de store kæder, og er tøj til både hverdag og fest. Et design, som kan bære at blive masseproduceret og solgt i større dele af verden. Uanset hvilken drøm man har, kræver det målrettethed og næse for design, hvis denne ambition skal blive til virkelighed. 

 

Modebranchen er enormt hård, og det kræver derfor hårdt arbejde at realisere drømmene. Alligevel er der mange designere, som gennem tiden er lykkedes med, at skabe produkter, som i dag sælger alene på baggrund af deres navn. 

 

Sko og sneakers

Et af de områder i modebranchen, hvor man kan se, at det alene er mærket, der sælger, er inden for sko og sneakers. Mange af de største klassiske mærker indenfor sneakers er Adidas, Nike, Vans og New Balance. Alle disse brands har cementeret sig så meget i branchen, at næsten alle kender dem. De er kendt for at lave sneakers af høj kvalitet, og som har et tidløst design. Mange af disse mærkers oprindelige modeller indenfor sneakers, var ikke produceret til at skulle ramme markedet på den måde, som de gjorde. Mange af deres første sneakers var produceret til sportsverdenen. Mange af dem var tænkt til at være en sko til de store basketballstjerner, men allerede ret tidligt efter udgivelsen tog hele den almindelige befolkning også imod dem. Sidenhen er de klassiske mærker indenfor sneakers blevet revet af hylderne ved nye udgivelser. 

 

Sneakers og sneakerheads

Hele tilgangen til design og mode er så definerende for mennesker personlighed, at der nu er opstået grupper ud fra, hvilken beklædningsdel man går op i. En speciel gruppe, som går særligt op i sneakers, kalder sig sneakerheads. Sneakerheads er ikke en gruppe, som mødes og på den måde samles om at gå op i det samme. Det er i højere grad et internationalt netværk af mennesker, som går ekstremt meget op i sneakers. De ønsker at eje de mest unikke sneakers. Dem som kun er udgivet i få eksemplarer, og som er lavet i samarbejde med stjerner og designere fra hele verden.