Ordentlig belysning kan lave en kæmpe forskel i dit hjem. Udover at få din indretning til at se bedre ud, så gør god belysning også rummet mere behageligt at være i. Her kan du læse, hvordan du udnytter gulvpladsen med en flot gulvlampe.
Hvorfor vælge en gulvlampe?
Der findes mange fordele og ulemper ved forskellige lamper. Hvis du hare et mere åbent stuelayout, så har du måske oplevet, at en loftslampe ikke er det mest oplagte valg. Hvis der ikke er noget til at blokere for en loftslampe, vil du kunne opleve, at du kommer til at ramme den, når du bevæger dig rundt i stuen. Det gode ved loftslamper er dog, at de fordeler lyset jævnt gennem rummet og ikke optager noget gulvplads. Dog skal de helst placeres over et større bord eller andet møbel, hvor du ikke kan støde mod lampen med dit hoved. Gulvlamper er gode til dig, som gerne vil have en åben stue. Her har du ikke samme risiko for at støde hovedet mod lampen, når du bevæger dig rundt i stuen. Hvis du har en større stue, er gulvlampen god til at fylde rummet mere ud.
Betydningen af ordentlig belysning
Belysning kan lave stor forskel på atmosfæren i et rum. Der er stor forskel på lys i rum, hvor du skal kunne slappe af, og rum, hvor du skal kunne arbejde. Hvis du gerne vil have et mere afslappet lys, er varme toner mere hjemligt og beroligende. Varmt lys er ikke lige så skarpt, hvilket gør det nemmere for dig at komme ned i gear efter en lang dag. Hvis du i stedet leder efter lys til et kontor, er blåligt lys mere egnet. Blåligt lys er mere klinisk, og hjælper dig med at holde dig frisk og vågen.
Find en lampe som passer til din indretning
Der findes et kæmpe marked indenfor lamper. Det betyder, at du har mulighed for at vælge mellem et hav af forskellige farver og prisklasser. Hvis du gerne vil have en lampe, som du vil elske resten af livet, kan du overveje at investere i en designklassiker. De vil holde deres udseende i mange år, og designet vil forblive elsket. Hvis du er god til at passe på din lampe, vil du også kunne sælge den videre, hvis du en dag vil have noget nyt. Det gode ved designklassikerne er, at de sjældent falder meget i værdi.